Nycirkus
FINSK NYCIRKUS PÅ DYNAMO
Dynamo - workspace for circus & performing arts, 2025
Maannos, Blind Gut Company.
Forsidebillede: The Receptionists, Kallo Collective. Billede: Bambu
Finsk nycirkus på dynamo - Workspace for circus & performing arts, Odense, 2025.
I løbet af 2025 har DYNAMO haft besøg af 11 kunstnere eller grupper fra Finland i forbindelse med residencies, forestillinger og/eller gæstespil.
FORESTILLING: MANIFEST – HOW FAR ARE YOU WILLING TO BEND? MED MILLA LAHTINEN 18.-20.2.2025
MANIFEST - How far are you willing to bend? udforsker det moderne samfund set fra cirkusartisternes perspektiv på scenen. MANIFEST er en sammensætning af fem internationale solokunstneres refleksioner over personlige oplevelser med at overskride deres egne og andres grænser – seksuelt, mentalt og fysisk. Formålet med forestillingen er at skabe en mere inkluderende, fordomsfri og skamfri verden for cirkus, kunst og menneskeheden.
RESIDENCY 17.2-2.3.2025 MED VIIVI ROIHA
Viivi Roiha er en samtidscirkusartist, der har specialiseret sig i corde lisse. Denne gang tilbragte hun to uger i residency hos DYNAMO, hvor hun bidrog med sin ekspertise i samme disciplin til Jakob Jacobssons forestilling Insomnia.
RESIDENCY 19.-29.5.2025 OG FORESTILLING AF MULLIVILLE MED RACE HORSE COMPANY 29.5.2025
Mulliville af Race Horse Company er en forestilling under udvikling, hvor tre komiske akrobater tager kampen op mod en mekanisk tyr med egen vilje. Kunstnerne gør deres bedste for at få tyren til at adlyde deres kommandoer – men hvem ender med at blive tæmmet: tyren eller menneskene? Forestillingen udspiller sig i et univers inspireret af den gyldne æra inden for sort-hvid film og forener tidløse elementer som fysisk komik, præcis timing og musik.
RESIDENCY 8.-24.8.2025 OG FORESTILLING AF BEYOND THE END OF YOUR NOSE MED SAANA TOLONEN 20.8.2025
Beyond the End of Your Nose er en interaktiv forestilling mellem tre kunstnere – heriblandt finske Saana Tolonen – scenografien og publikum. Gennem brugen af både fysiske og akustiske elementer udforsker kunstnerne balancen mellem ansvar og frygt i skrøbelige, omskiftelige og konstant foranderlige scenarier i et miljø, hvor alt er forbundet.
RESIDENCY 25.8-12.9.2025 OG FORESTILLINGER AF SERIES OF MED COMPANY PORTMANTEAU 10.-12.9.2025
Series of er en koncertlignende duet af linedanseren Mira Ravald og musikeren og komponisten Antonio Alemanno, som tilsammen utgør Company Portmanteau. Forestillingen udvisker grænserne mellem bevægelse og lyd og forvandler en line til et musikinstrument, der resonerer gennem balance og fysisk kontakt, kombineret med lyden af en cello og elektronik. Live musik, cirkus, dans og lydbilleder flettes sammen og skaber en dialog, hvor bevægelse og musik opstår ud fra hinanden. Inspireret af billeder af havet inviterer Series of dig til at høre bevægelse og se lyd.
Axial Figures, Wired Studio. Billede: Jens Peter Engedal
GÆSTSPIL AF FORESTILLINGEN AXIAL FIGURES MED WIRED STUDIO 23.-24.9.2025
I forestillingen Axial Figures af Wired Studio, med de finske performere Saana Leppänen og Sini Saari som medvirkende, samles fem akrobatiske performere for at skabe en kalejdoskopisk, tredimensionel dans højt oppe under loftet. Med temaet ”menneskelig forbindelse og gensidig afhængighed” leger performererne med reb og danner synkroniserede akrobatiske mønstre og formationer, alt sammen afhængigt af hinanden for ikke at falde fra hinanden.
GÆSTSPIL AF FORESTILLINGEN THE RECEPTIONISTS AF KALLO COLLECTIVE 25.-26.9.2025
The Receptionists af Kallo Collective er en fysisk komedie om kundeservice i hotelbranchen. De hurtigtalende receptionister er to karismatiske finske klovne, der taler mange sprog – bare ikke et, du kan forstå. Gennem akrobatik og charmerende smil viser klovneduoen Inka Björn og Kristiina Tammisalo os, hvor komisk og absurd kundeservice kan være.
RESIDENCY 29.9-2.11.2025 OG FORESTILLINGER AF TURBULENCE MED OUT OF BALANZ 30.10-1.11.2025
Turbulence af Out of Balanz, med Lotta Paavilainen og Stina Kopra, undersøger klimaforandringernes indvirkning på almindelige mennesker og den fysiske oplevelse af at være på flugt. Her kastes fem cirkusartister ud i en fysisk kamp, hvor overlevelsesstrategien kræver, at de konstant flytter deres base. Deres akrobatiske udtryk sættes i bevægelse og udfordres, og de må finde nye måder at handle på for at overleve.
GÆSTSPIL AF FORESTILLINGEN MAANNOS MED BLIND GUT COMPANY 17.-18.10.2025
Maannos af Bind Gut Company er en soloforestilling af Tuomas Vuorinen: en moderne cirkusforestilling, der kombinerer videokunst med objektmanipulation og jonglering. I forestillingen begiver Vuorinen sig ud på en personlig søgen efter mening og tilfredsstillelse ved at genoprette forbindelsen til naturen. Måske kan man finde en kur mod indre tomhed ved at følge en mystisk barndomsdrøm? Under forestillingen inviteres publikum til at vandre med Tuomas ind i skoven, bede om vejledning fra dyreånder og dykke ned i mørke vande.
RESIDENCY 3.-9.11.2025 OG FORESTILLINGER AF THE MEWS MED KALLO COLLECTIVE 6.-8.11.2025
The Mews af Kallo Collective går fem førsteklasses fysiske performere og en fyr ved navn Alex sammen om at skabe den essentielle atmosfære af intensitet, imperativitet og destruktion, som er ingredienserne i vores ubarmhjertige nyhedscyklus. The Mews bliver til et muntert stykke komedie, der stiller spørgsmålet: hvor slutter underholdning, og hvor begynder nyheder?
RESIDENCY 30.11-15.12.2025 OG FORESTILLING AF YES PERSON MED SISUS 12.12.2025
Yes Person er en cirkusforestilling, der hylder idéer for særlige til at leve – men for fantastiske til at dø. Inspireret af konceptet ”kill your darlings” puster forestillingen nyt liv i kasserede idéer, der ellers var for uegnede til tidligere projekter. Ved at sige ja til alt i den kreative proces skabes en vidtstrakt ødemark af muligheder, hvor disse glemte koncepter får en chance for at blomstre og løbe løbsk.
DYNAMO er støttet af Statens Kunstfond, Odense kommune samt Finlands kulturinstitut i Danmark, der med residency-opholdene gav kunstnerne mulighed for at udarbejde deres forestillinger. En del af forestillingerne blev desuden støttet af Cirkus Next, Nordic Culture Point og Augustinus Fonden.
Yes Person, Based on Kimberly x Sisus. Billede: Jonathan Morell
DYNAMO er produktionshus og scene for nycirkus og scenekunst beliggende i et forhenværende pakhus midt i Danmark på Odense Havn. DYNAMO præsenterer til daglig forestillinger fra den fulde palet af fysisk scenekunst - fra “rendyrket cirkus” til det der befinder sig mellem dans, teater, installation og koncert. DYNAMO har desuden fysiske rammer til prøver, ideudvikling, residencies, workshops og masterclasses for professionelle scenekunstnere, vækstlaget og byens borgere.