Billedkunst

Violets for Palamède – Aki Turunen

Alice Folker Gallery, 2024

Billede: Violets for Palamède af Aki Turunen, 2024.
Forsidebillede: The Allurement Between Fauns and the Birds of Paradise af Aki Turunen, 2024. Fotograf: Jussi Tiainen

Violets for Palamède, 4.10.24 - 15.11.24

Alice Folker Gallery, københavn

Alice Folker Gallery præsenterer tre udstillinger med tre nye kunstnere, der for første gang udstiller i galleriet med en soloudstilling: Violets for Palamède af Aki Turunen, Soft Shell af Yukari Hotta (JP/DK) og Tensions af Alwin Lay (R/DE). Hver kunstner er dybt forankret i deres respektive medium: maleri, skulptur og fotografi.

Aki Turunens malerier i udstillingen er inspireret af The Romances of Palamède de Guermantes fra Marcel Prousts roman På Sporet af den Tabte Tid. Turunen implementerer denne inspiration gennem sine vibrerende værker, hvor han blander kraftfulde farver med komplekse former for at skabe visuelle, arrestende og følelsesbetonet værker.

Aki Turunens malerier er baseret på en kombination af intuitive, underbevidste billeder og kunsthistorisk viden. Turunens interesse for historie og tradition gør, at han positionerer sig stærkt i forlængelse heraf, både i sine valg af materialer og de billeder, han arbejder med. Ved at forme traditionelle værktøjer til egen brug og kombinere en personlig fortælling med billeder hentet fra historien, nærmer Turunen sigen fælles menneskelig erfaring gennem sine malerier. I sit arbejde stræber Turunen efter åbenhed og frisind, hvilket resulterer i delikate, klare strøg i de færdige malerier. Kunstneren, evigt nysgerrig og konstant I færd med at fornye sig selv fra den ene udstilling til den næste, har i sit arbejde beskæftiget sig med eksempelvis forårstegn, juvellignende slanger, der glimrer på bunden af havet, drager der skal tæmmes, regnbuer om natten og prestigefyldte dronninger, der bliver flået i stykker.

Aki Turunen (f. 1983) bor og arbejder i Helsinki. Han har en kandidatgrad fra Academy of Fine Arts, Helsinki, i 2011 og har studeret maleri på Det Kongelige Kunstakademi i København. Hans værker har været vist på mange solo- og gruppeudstillinger, bl.a. i Finland på Helsinki Contemporary, Galleria Forum Box og Kluuvi Gallery, i Tyskland på SCHWARZ Contemporary og i Danmark på Martin Asbæk Gallery og Charlottenborgs Forårsudstilling i 2011.


Alice Folker Gallery er et galleri for samtidskunst, der ligger i centrum af København. Det åbnede i 2017 med fokus på nye kunstnere. I dag repræsenterer galleriet en række nationale og internationale kunstnere, som har udstillet på store institutioner, og hvis værker findes i museers og offentlige fondes samlinger.