Nycirkus

DOIS & Piste, piste, piste

Dynamo - workspace for circus & performing arts, 2022

“Dois” , Billede: Sergio Mendes.

DOIS - Luis & Pedro Sartori Do Vale, 19.-21.5.2022 & Piste, piste, piste - Company Portmanteau, 22.-23.5.2022 - Dynamo - Workspace for circus & performing arts, Odense

Dynamo har to Finland-baserede gæstespil i maj 2022: DOIS og Piste, piste, piste.

Luis Sartori Do Vale og Pedro Sartori Do Vale er brødre. De er fælles om en passion for nycirkus og bueskydning – en kombination, der forenes i forestillingen DOIS, der på portugisisk betyder ’to’. Sammen udforsker de bue og pil, og berør undervejs emner som empati, intimitet, broderskab og rivalisering. Med fare, snilde og humor tager de to publikum med på en udforskning af et maskulint univers, der er lige dele betinget af konkurrence og broderkærlighed.

Piste, piste, piste – som på finsk betyder prik, prik, prik, er en tværæstetisk forestilling for børn og unge, der kombinerer nycircus, dans og visuel kunst. Forestillingen er udført af Company Portmanteau, et moderne cirkuskompagni fra Finland. To finurlige artister, Luis Sartori Do Vale og Mira Rivald, både danser, jonglerer og manipulerer elementer som bolde og lys, der tager dem på en poetisk og legende rejse mod det ukendte. En rejse der er værd at tage med på for både børn og voksne, som elsker at bruge deres fantasi.

Begge forestillninger er støttet af Odense Kommune, Kulturpuljen, samt Finlands kulturinstitut i Danmark.


DYNAMO er produktionshus og scene for nycirkus og scenekunst beliggende i et forhenværende pakhus midt i Danmark på Odense Havn. DYNAMO præsenterer til daglig forestillinger fra den fulde palet af fysisk scenekunst - fra “rendyrket cirkus” til det der befinder sig mellem dans, teater, installation og koncert. DYNAMO har desuden fysiske rammer til prøver, ideudvikling, residencies, workshops og masterclasses for professionelle scenekunstnere, vækstlaget og byens borgere.