Billedkunst

CLAYTOPIA

Guldagergaard, 2022

Halaavat hedelmät, Marianne Huotari, 2022

CLAYTOPIA, 16.6-24.8.2022

GULDAGERGAARD, SKÆLSKØR

Keramik- og tekstilkunstner Marianne Huotari hører til den absolutte elite indenfor keramisk samtidskunst. Huotari blev tildelt et sex ugers ophold på Guldagergaard af The Officine Saffi Foundation og som en del af sit ophold deltog kunstneren i særudstillingen Claytopia som blev arrangeret i parken omkring Guldagergaard 15.6-24.8.2022. Gennem sine langsomme og tidskrævende processer, undersøger kunstneren det hektiske, moderne liv.

Det monumentale værk, Halaavat hedelmät, der blev præsenteret på Guldagergaard består af utallige bittesmå håndformede enkeltdele sat sammen ved hjælp af den traditionelle finske tekstilteknik ryijy: Hver eneste lille del har passeret gennem Huotaris hænder, så hun på den måde har efterladt sit personlige fingeraftryk på hver af dem. Teknikken kræver uendeligt mange timer med gentaget og meditativt arbejde med leret.

Huotari er bedst kendt for sin meget raffinerede keramiske værker, som hun skaber på Arabia Art Department Society i Helsinki. I hendes kunst forenes skønhed og håndværk på den måde med stor bevidsthed om selve processen.

Anina Myronova (Ukraine), Maria Diletta Rondoni (Italien), Bozena Sacharczuk (Polen), Elina Titane (Letland) og Mariko Paterson (Canada) deltog også i udstillingen.