Scenekunst
ISCENE sætter fokus på finsk scenekunst i 2021-2022
ISCENE, 2021
FINLANDS KULTURINSTITUT I DANMARK STARTER ET NYT MEDIESAMARBEJDE MED ISCENE, HVOR DER VIL BLIVE SAT SPOT PÅ DEN AKTUELLE, FINSKE SCENEKUNST
Finsk scenekunst er som resten af verden sat på pause af Covid-19, men er ellers et scenekunstlandskab i vildt vigør, der rykker kunstnerisk med store festivaler, nyskabende værker og skelsættende tendenser.
Som inspiration til nye kunstneriske oplevelser og udsyn vil ISCENE i 2021 styrke synligheden af finsk scenekunst i en lang række artikler og formidlingstiltag, som sætter spot på de nyeste, politiske, dagsordensættende, kunstnerisk nyskabende og vedkommende værker og tendenser fra Finland.
Mediesamarbejdet med ISCENE vil udmønte sig i reportager, baggrundsartikler og interviews inden for en bred vifte af genrer fra dans og performance til mere klassisk teater.
“Scenekunst i Finland er interessant og af meget høj standard. Finsk nydrama og nycirkus er allerede meget anerkendte også her i Danmark, og nyskrevet dramatik har et stort publikum rundt omkring i hele verden. Finlands kulturinstitut i Danmark er meget glad for at starte mediesamarbejdet med ISCENE, som vi håber, vil bringe finsk teater og scenekunst tættere på det danske scenekunstpublikum. Velkommen til en rejse til Finland!” udtaler Esa Alanne, institutleder for Finlands kulturinstitut i Danmark.
På ISCENE er der også stor glæde over samarbejdet, som chefredaktør Rie Hammer siger:
”Jeg har gennem hele mit liv holdt meget af finsk film, kunst og kultur, og jeg er super nysgerrig på den aktuelle scenekunst, som jeg ikke kender så meget til. Derfor glæder jeg mig også til, at vi på ISCENE skal være med til at øge synligheden af finsk scenekunst, når vi sætter fokus på det, der rører sig, og dermed forhåbentligt inspirerer såvel branche som publikum til at se med og styrke indblikket i hinandens kulturer”.
På ISCENE vil der også blive sat fokus på finsk scenekunst, som er aktuel for et dansk publikum. Fx tiltaget Finnish Focus på Baltoppen. Ligesom de vil dele nyheder om, hvad der rører sig i den finske scenekunst netop nu.
ISCENE sætter fokus på finsk scenekunst i 2021
Finsk nycirkus og moderne dans - sætter fysisk teater på verdenskortet
Performing HEL - Rusland strammer grebet og finsk scenekunst fænger
Finsk teater 2021 - opbrud og utopier i mange formater
Finsk nycirkus - råt, fysisk og i vækst på tyvende år
Danser Tiia Kasurinen: “Jeg blev taget mere alvorligt som drag”
ICE HOT - Nordisk platform for dans go koreografi
Tampere Theatre Festival: Vilskab og eksperimenterede formater på Nordens ældste teaterfestival
ISCENE
ISCENE er et landsdækkende, webbaseret nyhedsmedie om scenekunsten. Med faglig dybde, legende engagement og nyhedsjournalistisk vinkling er det vores ambition at give kant og synlighed til scenekunsten i hele Danmark. Vores mål er at bringe scenekunsten tættere på brugerne og give inspiration til at opsøge scenekunsten.
ISCENE er et uafhængigt og upartisk medie.