Billedkunst
You Remain in Me, Kaarina Kaikkonen
Kunsten Museum of Modern Art Aalborg, 2018
You Remain in Me, Kaarina Kaikkonen, 9.5.-16.9.2018,
Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg
Kaarina Kaikkonen forener det private og sociale, det skrøbelige og kraftfulde på samme tid, når hun skaber store, spektakulære og sanselige værker. For Kaarina Kaikkonen kan materialer fortælle historier, og hun tager ofte udgangspunkt i egne personlige historier. Kaarina Kaikkonens værker består typisk af genbrugsmaterialer, som sættes sammen i kæmpemæssige installationer, der bjergtager publikum med en umiddelbar og overvældende skønhed. Kunsten i Aalborg - det eneste kunstmuseum i verden tegnet af den finske stjernearkitekt Alvar Aalto - præsenterer Kaarina Kaikkonens første soloudstilling på et dansk kunstmuseum. På udstillingen kan man opleve flere værker. Indenfor går et kæmpemæssigt værk skabt af store toiletpapirbaner i clinch med museets Store Sal, sammen med et udvalg af værker fra kunstnerens produktion de sidste årtier, heriblandt skulpturer og installationer. Udenfor binder et spektakulært værk Aalborgtårnet sammen med museets arkitektoniske rammer. Bag begge værker ligger et imponerende og tidskrævende arbejde, der involverer mange mennesker. Fra de mange skjorter, der er doneret af borgere til projektet, til den tekniske udførsel af det store udendørs værk, der er monteret fra Aalborgtårnet og ned til museets skulpturpark.
Kaarina Kaikkonens værker blev desuden vist i gruppeudstillingen Nordic Views på Galleri Bo Bjerggaard 19.1.-10.3.2018. På udstillingen kunne man opleve værker af fem nordiske kunstnere - Nina Beier (DK), Dag Erik Elgin (NO), Annika von Hausswolff (SE), Kaarina Kaikkonen (FI) og Ragnar Kjartansson (IS).